Hjælp til login

Forside Kontakt Sitemap
26. april 2017  kl. 19:34
Medlemskab 2017
Instagram
Kontakt
Kalender
Nyheder
Klubben & Udvalg
Gæstespil
Tidsbestilling
ProShop
Banen
Turnering/Rangliste
Resultatbørsen
Golfkursus
Kaniner
Generel information
Fra Kanin til ...
Mandagsklubben
Junior
Børnegolf
Klub i klubben
Restaurant Strand's
Sponsorer
Medlemsfordele
Q&A om Golfregler
Webdesign af MCB
Kaniner  /  Fra Kanin til ...
Print

Fra Kanin til...

Velkommen kære Kanin...
Ja, sådan er det. Alle begyndere - også i golfsporten - kaldes kaniner, men vær ikke bekymret, for vi har ikke kanindåb eller andre finurligheder, så det at være kanin er kun en kærlig betegnelse og kun i en kort periode.

Da du nu har valgt (eller måske snart vælger) at du vil begynde at spille golf, har vi i Kokkedal Golfklub tilrettelagt et forløb for dig, som alle nye golfspillere skal igennem, før de bliver sluppet løs som ”ægte golfere”.

Dette forløb kan godt variere fra golfklub til golfklub, men i Kokkedal Golfklub lægger vi stor vægt på at nye golfere skal få en så god start som overhovedet muligt både rent praktisk, teoretisk samt socialt, og det er måske netop derfor, at vi har en tilfredshedsvurdering på 100% fra tidligere kaniner.
Startforløbet i korte træk
Du kontakter Medlemsservice på 4576 9959 og melder dig ind.

Du vil herefter modtage dit foreløbige medlemskort og medlemsnummer, som er din identifikation overfor klubben og som altid skal bæres synligt på golfudstyret. Medlemsnummeret skal bruges ved alle henvendelser til klubben samt ved tilmelding til turneringer etc.

Årets nye kaniner opfordres til hurtigst muligt at tage kontakt til klubbens pro (træner) for at lave aftale om undervisning. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 9. april 2017 kl. 14.00.
Her har vi arrangeret en fællestræning for alle begyndere. Herefter aftaler du selv dine efterfølgende 10 individuelle træningslektioner. Tilmeld dig på Golfbox eller på mail inden den 28. marts 2017: post@kokkedalgolf.dk

Pro`en godkender dig efter et træningsforløb for spil på P3 banen. P3 banen er en ”lille golfbane” med 10 huller (5 huller, der spilles 2 gange), som bliver brugt af elitespillere, juniorer og nye golfspillere. Når du er godkendt til spil på P3 banen, kan du spille lige så meget, du vil, alle ugens 7 dage, med respekt for andre spillere naturligvis.
Når pro`en har frigivet dig til P3 banen, tilbyder Kokkedal Golfklub, at du kan begynde at spille sammen med alle de andre frigivne kaniner og de golfere fra sidste år, som ikke er godkendt til den store bane. Pro`en giver dig oplysninger om (en lille talon) hvordan og til hvem du tilmelder dig til at spille på P3 banen om mandagen.

Hver mandag mødes P3 spillere kl 17.30 foran proshoppen og går i samlet flok over på P3 banen. Her vil der være tilknyttet et antal ”faddere” (etablerede golfspillere), som vil hjælpe dig med at lære alt om ”etikette og teori” på golfbanen. Selve golfundervisningen sørger vores uddannede pro´er for.

På P3 banen kan du endvidere spørge fadderne om alt vedr. golf, og der er selvfølgelig en del spørgsmål, der trænger sig på i starten. Du får også mulighed for at lære andre kaniner / ny-golfere at kende, og sammen kan I begynde at lave individuelle spilleaftaler på P3 banen.

Du skal under forløbet på P3 banen gennemgå udendørs teori. Se under Vigtige datoer

Du skal ligeledes under forløbet på P3 banen bestå en online regelprøve. Klubben tilbyder et gratis online regelkursus, og efterfølgende en online regelprøve, som ligger tilgængelig på www.golf.dk (kan tages flere gange).

Når du har svaret rigtigt på alle spørgsmål, sendes en automatisk genereret mail til Medlemsservice, med information om, at du har bestået regelprøven. Skulle du selv få denne mail direkte fra golf.dk, skal du sørge for at sende den videre til os på mail til luc@ludmo.dk.

Regelprøven skal være bestået, før du kan komme ud at spille på den store18 hullers bane. Du kan - så snart du har fået et medlemsnummer tildelt - gå i gang med regeltræningen. Jo før jo bedre.

På P3 banen tilstræbes det, at du som mand bruger max 45 slag og som kvinde max 50 slag på de 10 huller. Herefter kommer du sammen med en fadder ud at spille på ”Black-Course” som er en del af den store golfbane. Også her skal du vise, at du forstår golfen, at du kan gebærde dig på banen, opretholde et godt tempo og opnå et givet antal point.
Herefter vil du komme ud at gå ”orienteringsrunde” (dvs. du kommer ud at spille med en af klubbens meget rutinerede spillere) på de første 9 huller af stor bane og efter dette - hvis alt går vel (og det gør det naturligvis) - bliver du frigivet til at spille på den store bane.

Nu er du gået fra at være kanin til ”ægte” golfspiller med registreret handicap.
Hvad er et handicap?
Handicapsystemet i golf er en metode, hvorved to golfspillere af forskellig styrke kan spille med og mod hinanden på lige fod.

Du får som ny-frigivet golfspiller tildelt et spillehandicap (SPH) på 54, hvilket betyder, at du på den store bane får 54 ekstra slag, ud over banens normale handicap - som er 72.

Nu kan du vælge at spille individuelt på den store bane, altså booke dine egne tider i vores booking system ”Golfbox”. Du vil få introduktion til Golfbox under dit startforløb og på hjemmesiden og du kan begynde at spille i Mandagsklubben, hvor du hurtigt kommer til at lære flere nye golfere at kende.

Mandagsklubben er ”en klub i klubben”, hvor nye golfere, sammen med mange andre golfere med handicap mellem 26,5 og 54, spiller sammen i en turnering. Hver mandag spilles der 9 huller på stor bane, og en gang om måneden er der præmieoverrækkelse efter spillet.

Læs mere herom under Mandagsklubben.
Vigtige dato'er
Velkomstmøde den. 2. april 2017, kl. 11

Første skridt i dit nye liv som golfspiller er velkomstmødet i klubhuset, og her vil du blive vist rundt inden- og udendørs, samt få en gennemgang af de aktiviteter, du skal igennem i løbet af din ”kanin-tilværelse”. Du vil bl.a. få information om:

Træning hos Pro’en, godkendelse til P3 banen, mandagsspil på P3 banen, hvad ”faddere” er (og hvad de kan hjælpe dig med), teoriundervisning/-prøve og vejen til godkendelse til 18 hullers banen, Mandagsklubben - mandagsturneringer mv.

Du vil på mødet blive præsenteret for Begynderudvalgets formand og hjælpere samt klubbens daglige leder. Husk fornuftigt fodtøj og beklædning til rundvisningen på banen. Tilmeld dig på Golfbox eller på mail inden den 28. marts 2017: post@kokkedalgolf.dk

Udendørs teori–undervisning på Par 3 banen: lørdag den 29. april 2017 og lørdag den 20. maj 2017, kl. 10 foran klubhuset.
Du skal deltage i den udendørs teoriundervisning, som vil foregå på Par 3 banen. Tilmelding forgår pr. mail til ulrik.s.friis@gmail.com senest den foregående fredag kl 12.

Husk: Du skal også bestå regelprøven! Kontakt Luc (luc@ludmo.dk), når du er klar til det.

Mandag 24/4: Start på P3 banen
For ”gamle” kaniner gælder det bare om at hoppe på og fortsætte. Både gamle og nye kaniner, der er godkendt til P3 banen, mødes som altid kl. 17.30 foran proshoppen og går i samlet flok til P3 banen.
Tilmelding til spil mandag på P3 banen forgår pr. mail til ulrik.s.friis@gmail.com senest den foregående fredag kl 12.00

Du kan læse om golfreglerne flere steder på nettet. Her er nogle links

DGU: Hurtig guide til golfreglerne.
DGU: Golf i tegninger og bobler.
DGU: Golfreglerne - et uddrag.

Vi tilbyder jer også gerne at tilmelde jer regelskolen på nettet, det er gratis.
Efter at have tilmeldt jer (valg: For nybegyndere – hurtig. Varer ca. én måned), får I en e-mail, hvor I skal bekræfte tilmeldingen, og derefter er I i gang!

Nederst på siden golfrules.com kan du tilmelde dig med navn og e-mailadresse.

Sig til, hvis I møder udfordringer.

Send en mail til luc@ludmo.dk, når du er klar til at tage regelprøven online, så sender jeg dig linket til prøven.
01-04-2017
Af: Golfmanager