Provisoriske bolde... |
Spørgsmål:
En spiller slår fra 10. huls teested sit drive ud i højre rough (bold A). Da bolden kan være tabt, annoncerer han tydeligt, at han spiller en provisorisk bold (bold B), som han desværre slår ud i venstre rough. Han spiller dernæst endnu en bold (bold C), men glemmer at sige, at den er provisorisk, og bolden er måske out of bounds til venstre. Spilleren annoncerer derpå den næste bold (bold D) som provisorisk, og slår den ud midt på fairway. Er bold A og B automatisk tabt ? Hvorledes skal de enkelte bolde behandles ?
mvh Vibeke
|
Svar:
En efterfølgende bold skal altid bedømmes og ses i relation til den netop spillede - den foregående. Bold B er altså provisorisk for bold A - bold C erstatter bold B - bold D er provisorisk for bold C.
Dette indebærer, at hvis bold A findes, skal denne spilles uden at bekymre sig om nogen af de andre bolde. Spilleren skal slå sit 2. slag. Hvis bold A er tabt, og bold B findes, er bold B erstattet (og dermed tabt), da spilleren slog bold C ud uden at annoncere den som provisorisk. Bold B må derfor ikke spilles (det er en forkert bold), og det er uden betydning, at den findes. Hvis bold A er tabt og bold C findes, er bold C bolden i spil, og spilleren skal slå sit 6. slag. Hvis bold A og bold C er tabt, er bold D, som ligger på fairway, bolden i spil, og spilleren skal slå sit 8. slag.
Mvh Steen Groth Clausen
|
27-06-2007
Af: Steen Groth Clausen
|
|