Vand i bunker... |
Spørgsmål:
Når der er tilfældigt vand i en bunker, og ens bold ligger i vandet, hvilke muligheder har man da for at slippe fri af genen.
Hilsner Vibeke
|
Svar:
Der er to regler spilleren kan benytte: Regel 25-1 om "Unormale overfladeforhold" eller regel 28 "Uspillelig bold":
Regel 25-1 (ii)a siger, at spilleren kan droppe bolden i bunkeren uden straf, hvor der opnås størst mulig lempelse (inden for een køllelængde og ikke nærmere hullet) Regel 25-1 (ii)b siger, at spilleren kan med eet straffeslag droppe bolden uden for bunkerenbagud på den linie, der går gennem hullet og det punkt, hvor bold lå i bunkeren. Regel 28 a siger, at spilleren kan erklære bolden uspillelig og med eet straffeslag droppe bolden der, hvor bolden sidst blev spillet fra(hvilket normalt vil være uden for bunkeren) Regel 28 b+c siger, at spilleren kan erklære bolden uspillelig og med eet straffeslag droppe bolden i bunkeren, enten bagud på linien hul/bold eller inden for 2 køllelængder men ikke nærmere hullet.
Der er altså 2 muligheder for at komme ud af bunkeren, men de koster begge eet straffeslag.
Med venlig hilsen Steen
|
27-06-2007
Af: Steen Groth Clausen
|
|